Hesnæs 01.01.2012 Det er med stor beklagelse bestyrelsen for Østersø Orkestrets støtteforening modtager en opsigelse fra orkestrets meget dygtige, engagerede, professionelle og overordentlig vellidte dirigent, Rasmus Hansen. Dirigenten blev i nov. 2008 ansat på Guldborgsund kommunes musikskole for at varetage opgaven som orkesterleder for landsdelens eneste harmoniorkester. En opgave Rasmus har løst til stor tilfredshed. Bestyrelsen har på forskellig vis forsøgt at påvirke den politiske og administrative beslutning der ligger til grund for dirigentens opsigelse, desværre uden held. En så stor besparelse på et enkelt orkester har altså så store konsekvenser. Vi som er engagerede i dette orkester, det være sig forældre eller andre frivillige venter nu med længsel på en udmelding fra musikskolens ledelse. Med venlig hilsen Ulla Hejlskov Formand for støtteforeningens bestyrelse |